torsdag den 6. juni 2013

Hollandske platter - blåt i blåt



I denne uge har 3. klasse lavet hollandsk inspirerede platter på paptallerkener. En rigtig hyggelig og fin opgave med søde motiver. :-)

Jeg har fundet inspiration til disse platter på Kids Artists.

Du skal bruge:
1. Hvide paptallerkener 
2. Tusser i forskellige blå nuancer (1 eller 2 er for lidt)
3. Eksempler på hollandske fajance platter


Vi startede med at snakke om typiske hollandske motiver, møller, tulipaner, kanaler, træsko og skibe. Vi så på eksempler på blå platter fra Holland og snakkede om, at motivet skulle placeres på midten, og at der skulle være et gentagende mønster i kanten.



Du kan finde mange flere eksempler på hollandsk fajance.


Børnene tegnede deres motiver op på paptallerkenen med blyant først. Dernæst farvede de motivet og mønsteret med blå tusser i forskellige nuancer. Jeg pointerede, at der skulle være hvide områder, og at de skulle være opmærksomme på, at veksle mellem lyse og mørke farver, så dele af motivet ikke forsvandt.


De gik yderst ivrigt til opgaven.


Enkelt, men dekorativt. Jeg tænker, de bliver rigtig flotte, når de bliver hængt op sammen på en hvid væg. :-)


Vi har lige været på lejrskole i Sønderborg og så selvfølgelig Dybbøl mølle, som flere af børnene har brugt som model for deres møller på platterne. ;-)










2 kommentarer:

  1. Very delicate - a lovely project, thank you.
    :)Elizabeth
    paintersofdreams.blogspot.com

    SvarSlet
  2. I like it too. I think, its pretty and easy. Thank you for your nice comment. :-)
    Lisbeth

    SvarSlet